Layers of Fear 2

Kameraerne er alle fokuseret på dig; midten af scenen. Ikke kun i karakter, du er karakteren. Den del, der skal spilles, er enestående din. Skrevet til dig.Du bliver mødt med stilhed. Ingen gøende ordrer fra direktøren. Ingen opfordring til handling, som du har brug for for at blive denne version af dig selv. Kravet om at handle fylder dit sind, men scriptsiderne indeholder ingen ord. Din fortid har hjulpet med at forme dig til det, du er, tvunget på dig de færdigheder, der kræves for at finpudse dit håndværk. Den samme fortid har skrabet dybe furende ar ind i dig, ikke på ydersiden, hvor verden kan se, men på et sted begravet så dybt inde, at det er blevet formløst. Du skubber disse minder ned, men lad oplevelserne køre dig ind i hvem, eller hvad, du skal spille. Mørke omgiver når du står stille i rampelyset, de eneste lyde, der skal høres over dit hjerteslag, er det fjerne brud på bølger mod skroget og lyden af kameraer, der peger i din retning og bevarer dette øjeblik for evigheden. En dyb og kommanderende stemme stiger op fra afstanden. Retsakt. Hvilken rolle vil du spille?